Faste grupper skaber tryghed.
Spiren og Blomsten er navnene på grupperne, som børnene er inddelt i. Navnene referer til Ygdrasil, Livets træ, og hver gruppe har sin faste base, hvor de sammen med faste voksne, har deres dagligdag. Det giver tryghed og overskuelighed for børnene, som er en vigtig forudsætning for at kunne trives og udvikles.
Hver Basisgruppe har desuden mindre fordybelsesgrupper. Her er seks til otte børn sammen med den samme voksen to formiddage om ugen. Det giver mulighed for at være sammen uforstyrret og arbejde med det den enkelte børnegruppe er optaget af, eller har brug for. Børnene skifter fordybelsesgruppe i August og i Januar.
Ældste årgang.
Overgangen til skole understøttes hele barnets børnehavetid, med særlig vægtning det sidste halve år. Fordybelsesgrupperne fra januar til juni er tilrettelagt, så de ældste børn er sammen i mindre grupper og nogle gange dem alle sammen på én gang. Tæt samarbejde med skolen og flere besøg i de kommende børnehaveklasser er med til at give børnene kendskab til deres kommende lærer, samt kommende kammerater. Ældste årgang kommer ofte ud af huset og deltager i større arrangementer sammen med børn fra andre institutioner.